Podcasts 2024
Gennem et antal podcasts får man nærmere kendskab til nogle af de medvirkende solister i Copenhagen Summer Festival. De fortæller om sig selv, deres liv som musikere og den musik, de spiller. En god introduktion til nogle af festivalkoncerterne. God fornøjelse.
Foto: Mia Elisabeth Nielsen
Foto: Mia Nielsen
Copenhagen Summer Festival Talentpris 2024
Hvordan tackler man nerverne, når man går på scenen, og er det egentlig en fordel eller en ulempe at lade sig rive med af sine følelser, når man spiller? Julia Pamina Smit og Otilia Zielke Johannsen er de hidtil yngste modtagere af Copenhagen Summer Festivals Talentpris, og de fortæller her om livet som ung musiker.
Medvirkende: Julia Pamina Smit og Otilia Zielke Johannsen
Musik: Julia Pamina Smit og Otilia Zielke Johannsen, Jacob Gades Talentprogram
Produceret af Camilla Tiefensee Schrøder for Copenhagen Summer Festival
Foto: Kateryna Lialiushko
Natalia Gordeyeva
For den ukrainske violinist Natalia Gordeyeva er musik meget mere end bare en kunstnerisk udtryksform. Musik er også aktivisme. Hør i denne episode, hvordan Natalia spiller for at ændre verden.
Medvirkende: Natalia Gordeyeva
Musik: Natalia Gordeyeva og Violina Petrychenko
Produceret af Camilla Tiefensee Schrøder for Copenhagen Summer Festival
Foto: Maya Matsuura
NOVO Quartet
Da NOVO Quartet spillede på Copenhagen Summer Festival i 2019 var det deres allerførste koncertjob sammen, og de havde knapt nok fundet på et navn endnu. I år vender de tilbage som en af landets mest eftertragtede unge ensembler, med et internationalt gennembrud et hav af prestigefyldte priser i ryggen. Her fortæller de om deres rejse, og om hvordan man skaber et vellykket samspil både musikalsk og socialt.
Medvirkende: Kaja Møller, Nikolaj Nedergaard, Daniel Śledziński og Signe Bitsch
Musik: NOVO Quartet, optaget ved Concours de Généve af Radio Television Suisse – Espace 2, samt musik fra Copenhagen Summer Festival 2019.
Produceret af Camilla Tiefensee Schrøder for Copenhagen Summer Festival
Podcasts 2023
Gennem et antal podcasts får man nærmere kendskab til nogle af de medvirkende solister i Copenhagen Summer Festival. De fortæller om sig selv, deres liv som musikere og den musik, de spiller. En god introduktion til nogle af festivalkoncerterne. God fornøjelse.
Foto: Stine Heilmann
Antonii Baryshevskyi & Elisabeth Holmegaard Nielsen
Pianist Elisabeth Holmegaard Nielsen sad egentlig og spillede musik af en russisk komponist, da krigen i Ukraine brød ud. Siden da har hun ikke rørt det russiske men til gengæld kastet sig over at fremme ukrainsk kultur i Danmark... og det har hun faktisk slet ikke fra fremmede.
Medvirkende: Elisabeth Holmegaard Nielsen
Musik: Antonii Baryshevskyi og Elisabeth Holmegaard Nielsen
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival
Foto: Benedikte Hald
AKELA
AKELA har en oprindelseshistorie, der ikke kan matches af ret mange strygekvartetter. Deres allerførste rigtige koncert faldt nemlig den 11. marts 2020, og i tiden efter kunne de ikke engang øve sammen. Et dødsfald og et underligt hus på Amager endte med at være starten på et vildt samarbejde.
Medvirkende: Clara Glasdam og Oskar Reuben Friis-Hansen
Musik: AKELA
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival
Foto: Mikal Schlosser
Talentprisen: Valdemar Wenzel Most
Pianist Valdemar Wenzel Most elsker stor musik, kommer fra en stor musikerfamilie, spiller et stort instrument... men han er ikke et stort konkurrencemenneske. Det er ikke altid rart at blive bedømt af en jury, og det er vigtigt for Valdemar at holde fat i sin musikalske integritet.
Medvirkende: Valdemar Wenzel Most
Musik: Valdemar Wenzel Most. Tak til Juhl-Sørensen og til Aarhus International Piano Competition for lån af optagelser.
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival
Podcasts 2022
Foto: Lis Kasper
Copenhagen Summer Festival 2022 – Josefine Opsahl
Da cellist og komponist Josefine Opsahl gik på konservatoriet, var det med stor succes. Det gik faktisk virkelig godt. Men der var en lille stemme, der længtes efter noget andet og noget mere. I julegave fik hun sin første effektpedal, og hurtigt åbnede der sig et lydunivers, ingen havde hørt før.
Musik af Josefine Opsahl.
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival.
Medvirkende: Josefine Opsahl
Foto: Priska Ketterer
Copenhagen Summer Festival 2022 – Alexander Gilman
(LGT Young Soloists)
Hvis ambition var en person, ville det være Alexander Gilman. Violinisten, der inviterede samtlige af byens journalister til sine koncerter fra dag et, er dog ikke bare ambitiøs på sine egne vegne. Han har skabt strygergruppen LGT Young Soloists, der samler nogle af verdens dygtigste – og mest ambitiøse – unge musikere.
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival.
Medvirkende: Alexander Gilman
Musik: Alexander Gilman, David Nebel, LGT Young Soloists
Privat foto
Copenhagen Summer Festival 2022 – Anna Agafia
Da Anna Agafia var syv år, havde hun travlt – faktisk mere travlt end de fleste voksne. Men barnet, der ikke kendte kedsomhed, er blevet voksen, og alle de mange forskellige aktiviteter er blevet erstattet af violinspilleri. Selvom hun har markant mindre travlt, end hun havde som barn, føler hun sig mere stresset.
Hør fortællingen om Anna Agafia, der modtog Talentprisen på Copenhagen Summer Festival i 2014.
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival.
Foto: Zarko Ivetic
Copenhagen Summer Festival 2022 – Bjarke Schousboe
Bjarke Ramnefjell Schousboe var ni år, da hans liv blev vendt på hovedet en mørk og våd decemberdag. Men fagottisten fra Østerbro blev trodsigt ved med at spille, og han fik også en helt særlig gave af sin fagotlærer, Sofie.
Bjarke modtager i år Talentprisen på Copenhagen Summer Festival.
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival.