Tirsdag, 2. august, 2016
Duo Shaw-Magnussen
Cellisten Jacob Shaw har etableret en forrygende karriere med koncerter over det meste af verden. Efter studier ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium har han været solist med førende symfoniorkestre, er på programmet ved store kammermusik festivaler, og er desuden gæsteprofessor mange steder.
I sammenspil med pianisten David Magnussen er duoen flere gange på turne i Kina, og det er lykkedes at få ensemblet med i koncertserien med et spændende program med musik af Brahms, Pärt, Hans Abrahamsen og Bartok.