Affetto Kvartetten blev etableret i august 2011, og har hurtigt fået stor succes i både København og i Jylland, hvor den i december 2011 tog på koncertturné. Kvartetten har bl.a. deltaget i masterclasses med den verdensberømte ”Tokyo Kvartet”.

Til dagligt undervises Affetto Kvartetten af Tim Frederiksen, professor i bratsch og kammermusik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Affetto er et italiensk musikudtryk som kvartetten valgte at bruge som navn, da de syntes det var meget beskrivende for deres personligheder og musikfremførelse. Det betyder livlig og lidenskabelig.

I juli 2012 opførte kvartetten Schostakovichs 8. strygekvartet i Tivolis Koncertsal. Affetto Kvartetten blev udvalgt til at være årets kvartet på Hvide Sande Masterclass 2012 i en konkurrence hvor José Ribera og Sakari Tepponen var dommere. Her skulle de bl.a. uropføre et værk af den danske komponist, Morten Olsen.

Kirstine Schneider, født 1993, startede med at spille violin som 5-årig hos Tove Detreköy, og studerede senere hos Gunnar Tagmose, Jan Repko og Adrian Levine (Manchester, England). Nu studerer hun på 3. år på Det Kongelige Danske Musik-konservatorium hos prof. Serguei Azizian.Fra 2008-2010 var Kirstine elev på Chetham’s School of Music, Manchester.

Kirstine har deltaget i masterclasses med bl.a. Trio Con Brio, the Julliard String Quartet, Gerhard Schultz, Benjamin Schmied, Milan Vitek og Hilary Hahn.

Kirstine spiller på en violin bygget af den italienske violinbygger Carlo Fernando Landolfi. Violinen er udlånt af Harby Fonden. Kirstine har vundet og modtaget en række priser: Berlingske Tidendes Musikkonkurrence 1. pris, Jakob Gades Violinkonkurrence 1. pris, Jakob Gade Fondens Talentpris, Van Hauen’s Talentpris, Chetham’s School of  Music String Prize and Chambermusic Prize, Odd Fellow Logens Musikpris, Prismodtager i finalerunden af Øresunds Solist.

Erik Danciu, født i 1991, begyndte at spille violin som 5-årig med Suzuki-lærer Anna Binkova. Som 14-årig kom han ind på MGK i Midtjylland, og under sin gymnasietid studerede han hos violinisten Roberto Sarno. I 2010 kom han ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med højeste karakter og begyndte sine studier hos Professor Serguei Azizian. I mange år vandt han guldmedalje i ”Klassisk Talentkonkurrence” i Midtjylland, og i 2010 vandt han 1. pris i Jacob Gade Violinkonkurrence. Siden 2008 har Erik været et aktivt medlem af Det Danske Ungdomsensemble. Erik har deltaget i en række musikfestivaler og kurser, som f.eks. Astona Masterclass 2010 i Schweiz, U-HAC i USA og Aurora Masterclass i Sverige. Desuden har han for nyligt deltaget i masterclasses med bl.a. Nikolaj Znaider, Joseph Swensen og Michelle Makarski.

Sigrid Kongshøj-Munch, født i 1990, begyndte at spille violin som 8-årig ved Lars Henriks Ørn. Som 13-årig blev hun elev ved Sakari Tepponen, lærer ved Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, hvor hun tre år senere påbegyndte sin bacheloruddannelse. I 2010 færdiggjorde hun den med højeste karakter, og tog derefter på studierejse til Israel, Tel Aviv, hvor hun modtog undervisning af Ilya Konovalov, professor og koncertmester i Israel Philharmonic Orchestra. I 2011 begyndte hun på sin kandidat på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved Elisabeth Zeuthen Schneider, og på samme tid fandt hun interesse for bratschen, som hun derefter blev undervist i af Tim Frederiksen.

Constanze Weber, født i 1991, begyndte at spille cello som 5-årig. Constanze er blevet undervist af Prof. Stephan Haack, som er solocellist i Munich Philharmonic Orchestra. Under hendes skoletid spillede hun i the Bavarian Youth Orchestra og the Youth Orchestra of the Bavarian State Orchestra. Efter at have afsluttet gymnasiet, begyndte hun på sin Bachelor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Morten Zeuthen og Toke Møldrup som lærere. Constanze Weber har allerede spillet mange koncerter som solist,  f.eks. Camille Saint-Saens Cellokoncert i 2010 og Karl Davidoff i 2012 i hendes hjemby med Kammerorkesteret af Moosburg. Desuden har hun deltaget i en række masterclasses med f.eks. Wen-Sinn Yang, Pieter Wispelwey og Hans Jorgen Jensen. I øjeblikket studerer Constanze i München med Prof. Helmar Stiehler som udvekslingsstudent

Program:

J. HaydnStrygekvartet op. 76 nr. 2, “Kvintkvartetten”

D. SjostakowitchKvartet nr. 8