Foto: Monika Lawrenz
Onsdag, 10. august, 2016
Elisabeth Brauss, piano
Ved koncerten den 10. august kl. 19.30 i Copenhagen Summer Festival er det lykkedes at engagere den helt unge tyske klaverkomet Elisabeth Brauss. På grund af sygdom har den kinesisk amerikanske pianist Kate Liu måttet melde fra, men publikum kan glæde sig til det første danske møde med Elisabeth Brauss.
Med sine bare 21 år har hun vundet stort set alle nationale konkurrencer af betydning i Tyskland, lige fra Jugend Musiziert, Steinway og mange andre. Hun har bl.a. spillet ved Beethoven Festspillene i Bonn, ved Schleswig Holstein Musik Festival, og internationalt har hun bl.a. allerede haft koncertture i Kina og USA.
Nu kommer hun så til Copenhagen Summer Festival, som jo netop har som formål bl.a. at finde de helt unge stortalenter på vej i international karriere.
Hvis man gennem BilletNet allerede har købt billet til Kate Liu og ikke ønsker at anvende billetten til koncerten med Elisabeth Brauss, kan billetten refunderes ved henvendelse til BilletNet.