Heiðrun Petersen (FO) – violin
Mads Haugsted Hansen (DK) – violin
Daniel Eklund (SE) – bratsch
Live Johansson (NO) – cello
Marie-Luise Bodendorff (DE) – klaver

Nordic String Quartet blev dannet foråret 2013 ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Kvartetten består af fire passionerede strygere, der alle brænder for kammermusik. På trods af kvartettens korte eksistens har de allerede markeret sig på den danske musikscene og har haft op til flere prestigefulde koncerter.

Efter invitation fra Kongehuset optrådte de i august 2013 ved Regentparrets årlige sommerkoncert på deres slot i Caix i Frankrig, hvor de høstede stor anerkendelse for deres spil.

I November 2013 spillede kvartetten sammen med den berømte pianist Boris Berman til hans tiltrædelseskoncert som adjungeret professor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

I Efteråret 2013 dannede de klaverkvintetten Nordic Piano Quintet sammen med den tyske pianist Marie-Luise Bodendorff.
Marie-Luise studerer hos Niklas Sivelöv på solistklassen ved Det Kgl Danske Musikkonservatorium. Tidligere har hun studeret hos bl.a. Professor Olga Rissin-Morenova og Vladimir Krainev. Bodendorff har vundet en række priser i prestigefyldte solistkonkurrencer.

2014 byder på mange spændende koncerter og masterclass for Nordic Piano Quintet. Den 8. juni debuterer Marie-Luise fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor kvintetten har en stor plads. De kan også høres ved bl.a. Fanø og Bornholm kammermusikfestival, og i august har de sin egen koncert i Tivolis koncertsal, som en del af Tivoli Festival.

Til oktober har de som ”Nordic String Quartet”, æren af at spille klaver-kvintet sammen med den russiske stjernepianist Sergei Osokin.

Nordic Piano Quintet modtager undervisning fra Professor Tim Frederiksen, Lars Anders Tomter og Alexandre Zapolski.

Program

Shostakovich – Klaverkvintet i g-mol, Op. 57
l. Prelude: Lento
ll. Fugue: Adagio
lll. Scherzo: Allegretto
lV. Intermezzo: Lento
V. Finale: Allegretto

Schumann – Klaverkvintet i es-dur, Op. 44
l. Allegro brillante
ll. In modo d’una marcia. Un poco largamente
lll. Scherzo: Molto vivace
lV. Allegro ma non troppo