Prisvinder Rubinstein Competition 2017
Ved koncerten kan Copenhagen Summer Festival præsentere den amerikanske stjernepianist SARA DANESHPOUR, som springer ind med herligt recital program, musik af J.S. Bach, Chopin’s Barcarolle og Prokofjev Sonate nr. 8.
Sara Daneshpour er prismodtager ved den internationale Rubinstein Klaverkonkurrence i maj 2017. Hun har vundet flere internationale priser, herunder bl.a. 2014 Seoul International Music Competition og 2013 American Pianists Association, ProLiance Classical Fellowship Award. Hun var guldmedaljevinder ved 2007 International Russian Music Competition.
Hun har bl.a. studeret hos Leon Fleischer på Curtis Intitute i Philadelphia, samt på Juilliard School i New York.
Hun har været solist med betydelige amerikanske og europæiske orkestre. Hun har bl.a. spillet i Carnegie Hall, den berømte koncertsal i Moskva Konservatorium, Salle Cortot i Paris, for nu blot at nævne få af koncerthusene. Hun er endnu ikke fyldt 30 år og har allerede gang i en international solistkarriere.
Der venter publikum en stor musikalsk oplevelse ved denne koncert.
Koncerten finder sted onsdag d. 9. august kl. 19.30